Vil du se mere?

KPMG Acor Tax Automotive Universe kræver at du logger ind for at se dette indhold i fuld længde.
Kontakt os for at oprette et abonnement. Er din virksomhed allerede abonnenter, tryk da på log ind.

Log ind
Forside
Nyheder

Folkemøde 2019 opsamling

 

Folkemødet Bornholm 2019 var med fokus på klimaet. Ambitionerne er høje mange steder, og konkret handling efterlyses. EU har sat kursen med nye grænser for CO2 gældende fra 2020, og erhvervslivet er klar til at levere både infrastruktur og miljøvenlige biler.

Nu afventer vi klare rammer og vilkår fra danske politikere.

 

Biler og batterier

Mercedes, Renault og Toyota var blandt andre på Folkemødet, og deres budskab er enslydende.

"Vi kommer med en omfattende elektrificering de næste 2-3 år – både elbiler og plug in hybridbiler"

 

Mercedes vil have en elbil i alle klasser – 10 modeller i alt i 2022.

Toyota lancerer 10 elbiler i Kina næste år, og 4 elbiler kommer til Europa i 2021.

Renault lancerer en ny Zoe efter sommerferien og flere plug in hybrider.

 

Tesla har som bilfabrik allerede god kapacitet i forhold til produktion af batterier til elbiler. Andre bilfabrikker er dog i fuld gang med at sikre produktion af batterier, både egen produktion og i samarbejde med eksisterende producenter.

Det forventes også, at produktionen af kobolt forøges rundt i verden (så afhængigheden af Congo reduceres), mens der samtidig arbejdes på at reducere andelen af kobolt i batterierne.

For eksempel har Tesla reduceret andelen af kobolt i deres batterier til 1/3 i Tesla 3 i forhold til de øvrige modeller.

 

Så vi er blevet bekræftet i den kraftige vækst i udbuddet af elbiler i de kommende år. Men vi er også blevet bekræftet i, at både elbiler og plug in hybrid biler fortsat er dyrere at producere. Det betyder:

  1. Især dyrere biler vil få mere miljøvenlig teknologi-
  2. Der er brug for at det danske afgiftssystem ikke straffer dyrere biler.

 

Strøm og infrastruktur

En forudsætning for udbredelsen af elbiler er muligheden for at lade.

 

Prisen på havvindmøller er halveret de sidste 10 år, og vedvarende energi fra solceller og vindmøller kan nu etableres uden offentlig støtte. Det kræver 3-4 gange så meget vedvarende energi at dække den stigende efterspørgsel efter el, men ingen ønsker at udbygge infrastrukturen til strøm så voldsomt ved usikkerheder i ROI. Der er både økonomiske hensyn og hensynet til borgerne.

 

Dansk Energi og Energinet fortæller, at hvis infrastrukturen til strøm udbygges intelligent, så elbiler f.eks. lades om natten, så er den ekstra investering overskuelig (estimeret omkring 3 mia. kroner svarende til ca. 10%). Men det kræver planlægning og differentierede afgifter på elektricitet, hvor bilisterne kan lade billigere om natten, så der ikke overinvesteres.

 Både Clever og E.ON er klar til at levere infrastruktur til ladning af elbiler.   Aktuelt er der i Danmark allerede 4 gange så mange ladere mod elbiler i   forhold til Norge (hvor der ofte er ventetid på ladning).

 Men bilisterne skal vænnes til at lade deres elbiler om natten, hvor   elforbruget er mindst og der ofte er overskud af strøm.

 Da den nuværende støtte til processtrøm til elbiler udløber i 2019, så bør   der kigges på vilkår for ladning af elbiler snarest muligt!

 

Lidt om ladning

  • Lade stander ved bopæl – her skal kigges på hvordan der kan lades ved lejligheder i storbyer.
  • Lade stander ved arbejde, indkøb og bilforhandlere – mange biler står stille 22-23 timer i døgnet  - så der skal lades hvor det giver mening.
  • Hurtigladning er under opbygning – aktuelt med omkring 150 kWh, hvor mange biler kan lade ca. 50% på omkring 15-20 minutter.
  • CCS Combo er den europæiske standard til hurtigladning og CHAdeMO lader lidt langsommere.
  • Plug in hybrid biler kan aktuelt ikke hurtiglade.

 

 

Bilafgifter

Alle på Folkemødet var enige om, at de nuværende bilafgifter er komplekse og uhensigtsmæssige.

CEPOS, DI Bil, DBI og FDM m.fl. mener, at der bør betales teknisk baseret afgift efter bilens skadevirkninger – dvs. forurening, vægt og trængsel.

  • Den værdibaserede registreringsafgift ved køb bør reduceres. Lige nu rammer den udvikling af miljø og sikkerhed, samt medvirker til import af brugte biler.
  • Teknisk afgift bør erstatte ejerafgiften, så f.eks. vægt og CO2 udledning er synligt for bilisten.
  • Roadpricing kan regulere trængsel, og velfungerende systemer findes f.eks. i Norge.

 

Den aktuelle debat i medierne går på roadpricing, og den kan udløse en bekymring for, at "røde" partier indfører nye afgifter uden at slække på registreringsafgiften ved køb.

 

Forbrugeradfærd

Flere debattører talte om forskellen mellem ord og handling. Hvordan vi har de gode intentioner, som desværre ikke bliver til konkret adfærd.

Så "pisk og gulerod" i form af afgifter og tilskud er en nødvendighed for at støtte en miljøvenlig udvikling.

 

En hjerneforsker fortalte, at vi især styres af belønning. Vi tager de nemme, hurtige, simple og billige løsninger, der fungerer lige her og nu.

Så den grønne omstilling handler også om at gøre de rigtige valg attraktive for forbrugerne.

 

Desuden er der en udfordring med, at når en bestemt adfærd straffes i form af afgifter, så mangler pengene i kassen, når vi så undgår netop den adfærd.

F.eks. har sænkningen af den høje sats i registreringsafgiften fra 180% til 150% ikke kostet staten penge, fordi flere har valgt at købe en ny og dyrere bil.

På den anden side, så er vilkår for elbiler i Norge så lempelige, at den norske stat mister ca. 20 mia. NOK årligt på bilafgifterne.

Så for høje afgifter eller for meget tilskud kan give uhensigtsmæssig adfærd.

 

 

Hvad hørte vi ellers?

Toyota fortalte om brintbiler som en løsning til fremtidens tungere biler, men de er fortsat dyre at producere.

Ørsted fortalte også, at de ved et nyt havmølleprojekt i Holland vil bygge faciliteter til produktion af brint, så overskudsstrøm om natten går til at producere brint.

Så brintbiler kan være en måde at udnytte strømmen fra vedvarende energi om natten og sikre elektrificering af tungere køretøjer på længere sigt.

 

Data i biler er et fokusområde

Her skal skelnes mellem:

  • Bilens data, som de frie værksteder ønsker adgang til for at kunne servicere bilerne (det stiller så nogle krav til uddannelse og værktøjer)
  • Data omkring vores adfærd, som vores mobiltelefoner (og dermed Apple Carplay / Android Auto) ved en masse om.
  • Kundedata – som er underlagt GDPR

 

Vi har som forbrugere ofte en afslappet holdning til at dele vores data, hvis  vi har noget ud af det.

Men da biler og bilbranchen til stadighed bliver mere digitale, så er netop data et utroligt vigtigt område at have styr på og fokus på i fremtiden.

 

Selvom bolden nok pt er mest hos politikerne, så er det vigtigt at bilbranchen fokuserer på en konstruktiv dialog og på at levere løsninger indenfor de aktuelle rammer.

 

/Rune & Jacob

 


Publiceret: 20. 06. 2019

Rune Grøndahl
Partner
+45 5374 7079
rune.grondahl@kpmg.com

 

Jacob Skjærris
Senior Automotive Manager
+45 5077 0933
jacob.skjaerris@kpmg.com